0  Varer  -  Vis kurv
0,00
Vis kurv
I alt   0,00 DKK
FORRETNINGSBETINGELSER

Bestilling- og betalingsbetingelser

Indtil videre kan der ikke betales online på brygshoppen.dk. Når du afgiver en bestilling via hjemmesiden modtager du en bekræftelse via email. Snarest herefter kontakter vi dig med en bekræftelse på at varerne er på lager og klar til afsendelse.

Pengene betales forud via netbank og så snart vi har modtaget din betaling, pakkes og afsendes varerne. Ved afhentning på vores lager kan der både betales forud via netbank eller kontant ved afhentning.

Ved abonnement betales der forud via bankoverførsel eller indbetalingskort, hvilket samtidigt fungerer som tilmelding til ordningen.

Leveringsbetingelser

Brygshoppen leverer til husstande/virksomheder i hele Danmark - ikke-brofaste øer undtaget. Levering kan enten finde sted via PostDanmark på nedenstående vilkår – eller via Danske Fragtmænd efter deres gældende takster, mv.

Priser for levering med PostDanmark er 75 kr. Såfremt Brygshoppen har modtaget din betaling inden fredag kl. 18.00 vil du få øllene bragt den efterfølgende uge.

Det præcise tidspunkt for levering kan vi desværre ikke oplyse, idet det kan skifte fra uge til uge afhængig af antallet af leveringer. Leveringen starter sent om aftenen dagen før leveringsdagen, fortsætter i løbet af natten og frem til kl. 17.00 på leveringsdagen.

I ekstraordinære situationer, såsom snestorm der standser alt trafik, kan leveringsdagen ændres. I så fald vil der blive informeret om dette på hjemmesiden.

Du kan få leveret dine øl ved din hoveddør eller på en alternativ adresse. Såfremt øllene skal leveres til alternativ adresse skal dette blot anføres under valg af leveringsadresse. Skal øllene stilles et bestemt sted på leveringsadressen; f.eks. i garagen, eller på terrassen, skal dette påføres feltet "bemærkninger". Hvis der ikke er angivet et sted, sættes din pakke ved din hoveddør. Varerne afleveres på det sted du har angivet ved bestillingen. Chaufføren tager ikke leveringer med tilbage, og Brygshoppen påtager sig ikke ansvar for eventuelt tyveri eller hærværk.

Pant

Du betaler pant for flaskerne efter gældende lov. Brygshoppen er registreret i Dansk Retursystem, og du kan derfor aflevere dine flasker i det nærmeste supermarked, og få panten retur. Flasker med pantmærker tages ikke retur af Brygshoppen.

Kunder kan efter aftale afhente eller få leveret bestillinger i originale plastkasser og uden pantmærkning, og i dette tilfælde tages panten således retur af Brygshoppen. Dette er for at tilgodese den kundevenlige ordning, at du ikke behøver at skulle i supermarkedet med de tomme flasker, men i stedet kan returnere dem i forbindelse med et nyt indkøb. Du kan naturligvis til enhver tid få udbetalt tilgodehavende for pant.

Erstatningsvarer

I de tilfælde hvor annoncerede varer er udsolgt eller af anden grund ikke kan leveres som bestilt vil du blive kontaktet af Brygshoppen inden yderligere foretages. Udgør den manglende vare en større andel af den samlede bestilling og har vi ikke held med at få fat på dig, kan Brygshoppen dog også vælge at levere bestillingen af to omgange, men i så fald pålægges de ekstra leveringsomkostninger Brygshoppen.

Reklamationsret

Brygshoppen yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Reklamationen omfatter fabrikationsfejl og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten for varerne vil være afgrænset af varernes naturlige holdbarhed, idet der er tale om salg af fødevarer.

Fortrydelsesret

Køber kan nægte at modtage bestilte varer, hvorved varerne tages retur. Fortryder køber efter at der er foretaget levering, kan varerne kun returneres såfremt den fremstår i samme stand og mængde som ved levering. Hvis køber benytter sig af fortrydelsesretten, skal køber selv betale for fragten af de returnerede varer. Returvarer sendes til: Eriksvej 7, 8960 Randers SØ

Når varen er kommet retur bliver varen kontrolleret. Såfremt varen lever op til betingelsen i fortrydelsesretten, vil Brygshoppen tilbagebetale købesummen minus det oprindelige fragtgebyr. Seneste frist for returnering af varer er 14 dage efter levering. Efter denne dag er Brygshoppen ikke længere forpligtet til at tilbagebetale varernes pris.

Sikkerhed og Fortrolighedspolitik

Når du bevæger dig rundt på Brygshoppens sider er det anonymt, og det er først når du bestiller varen, at Brygshoppen har brug for navn, adresse m.v. Ingen personlige oplysninger der registreres hos Brygshoppen vil blive videregivet, solgt eller på anden måde gjort tilgængelig for trediemand.